Hervé Le Telliers roman ’Anomalien’ var sidste års uventede succes i Frankrig. En fantastisk boghybrid, der umuligt lader sig opsummere, og som indeholder mindst 12 romaner i én.
5 hjerter, Politiken
Hervé Le Tellier vandt Goncourt-prisen i 2020 for en roman med store, men fuldt indfriede litterære og erkendelsesmæssige ambitioner.
5 stjerner, JP
Én million franskmænd kan ikke tage fejl – det er et helt usædvanligt og anderledes værk.
5 stjerner, Berlingske
Mindst lige så vild og litterær, som den er kulørt.
Weekendavisen
Læs meget mere om forfatteren og romanen på Forlaget Bobo
I juni 2021 ryster en uforståelig begivenhed livet for hundredvis af mænd og kvinder, som alle er passagerer på et fly fra Paris til New York. Blandt disse mennesker er den respektable familiefar Blake, som ikke desto mindre er lejemorder. Slimboy, en nigeriansk popstjerne, som er træt af at leve på en løgn. Den formidable og determinerede advokat Joanna, som må ændre sin ellers så veltilrettelagte tilværelse, samt den stort set ukendte forfatter Victor Miesel, som nu pludselig er blevet en kult-figur. Mange troede, at de levede et hemmeligt liv. Ingen forestillede sig i hvor høj grad, det var sandt.
Anomalien er en roman, der rummer hele verden og en del mere, en fantastisk litterær maskine, der river dig med og giver dig masser af luft under vingerne.
Hervé Le Tellier har med Goncourt-prisvinderen Anomalien skrevet en hybrid af en international bestseller og page-turner, der trækker på greb og traditioner fra krimi, sci-fi, fantasy og thriller.
Ingen kundeanmeldelser for tiden.
Kun registrerede kunder kan indsende en ny anmeldelse.