Søg

Kategorier

En lille tur i Frankrig - Gennem Frankrig i automobil

En lille tur i Frankrig - Gennem Frankrig i automobil


40,00 kr
Klubpris : 36,00 kr

Henry James, Edith Wharton

88 på lager - 2 - 4 dages leveringstid

Og derfor sidder jeg nu tilbage med en rar følelse. Jeg har læst rejsebeskrivelser, der var meget let forståelige, og som i den sidste halvdel af bogen også var sat i relief til andre oplevelser og opfattelser. Og så er sproget flot og lækkert og ikke som vi tit i dag kan opleve det: hurtigt og dovent.

Bogblogger.dk

 

Stoffet gør de to nære venner til en slags konkurrenter, men at deres talent for rejsebeskrivelse er ligeligt fordelt, fremgår af en smuk fælles bog, udgivet af Den franske bogcafés forlag. Omgående fyldes læseren med ét eneste ønske: straks at rejse i hælene på de to til det centrale Frankrig. I bil! Under læsningen googlede jeg et højt antal franske landsbyer, især de sortglimtende, mystiske bjerglandsbyer, bygget af vulkanske lavasten. Læs anmeldelsen her

Pernille Steensgaard, Weekendavisen 


Dette smukke lille bind er pakket så tæt som en familie på ferietur i en Citroën 2cv. På 448 sider tyndt bibelpapir er to rejsebøger af amerikanerne Henry James og Edith Wharton samt et forord af Julian Barnes klemt ned i minimal punktstørrelse, lagt i hardcover, beriget med bånd til bogmærke og smudsbind med gamle fotos anno 1900. Lækkert!

Bjørn Bredal, Politiken

 

 Henry James gennemførte i 1882 en række rejser rundt i Frankrig ud fra mottoet: "Frankrig er måske Paris, men Paris er ikke Frankrig." James' guidebog er en sprænglærd og fascinerende blanding af kultur- og arkitekturkritik, tips og ideer til rejsen og ikke mindst betragtninger om stort og småt med referencer til den klassiske litteratur. En tur rundt på den ”gamle” verdens præmisser. Ventetid, støv, dårlig mad, ubekvemme hotelværelser og ikke mindst et rigidt og langsommeligt transportsystem. 


I 1906 tager Edith Wharton hul på en rundrejse i Frankrig. I automobil og på bagsædet sidder ingen ringere end Henry James. Whartons tekst indvarsler den moderne tid og den moderne turisme, hvor den rejsende ikke er afhængig af jernbanespor, hestevognes planlagte ruter, men også et opslidende, tidskrævende og ineffektivt europæisk vejnet.  Whartons tekst er en dybt original, tankevækkende og indsigtsfuld tur med afstikkere, omveje og indskydelser rundt i et Frankrig, der ikke findes længere.

Ingen kundeanmeldelser for tiden.

Kun registrerede kunder kan indsende en ny anmeldelse.

LEVERING TIL PAKKESHOP /         

     ADRESSEN 29,95!